SEO - Step 1
Teknisk SEO
Introduktion
Før du kan arbejde med søgeord, blogindlæg og kampagner, skal din hjemmeside have et solidt teknisk fundament. Det er her teknisk SEO bliver vigtigt. Det er det første step i SEO-arbejdet og grundlaget for, at Google overhovedet kan finde og forstå dit indhold.
Teknisk SEO handler om det, der ligger bag selve hjemmesiden: hvordan siden er bygget, hvor hurtigt den loader, og om søgemaskiner kan læse og indeksere den korrekt. Et teknisk stærkt site gør det lettere for Google at rangere dine sider højere. Det giver også dine besøgende en bedre oplevelse.
Når du arbejder med teknisk SEO, bør du blandt andet tjekke:
at du bruger et SEO-venligt CMS som WordPress
at din hjemmeside er mobilvenlig og responsiv
at der ikke findes broken links (404-fejl)
at du har et SSL-certifikat, så siden er sikker
at hastigheden er god på både mobil og desktop
at indeksering og sitemap er sat korrekt op i Google Search Console
Teknisk SEO kan virke usynligt, men det har stor betydning for din synlighed. En hurtig, sikker og stabil hjemmeside giver både bedre placeringer og en bedre brugeroplevelse. Det får dine besøgende til at blive længere og komme igen.
Herunder viser jeg de tests, jeg har brugt til at vurdere den tekniske SEO på min hjemmeside:
Mobilvenlighed
En vigtig del af teknisk seo er blandt andet at teste hvor mobil venlig ens hjemmeside er. Jeg har derfor testet det ved hjælp af https://seomator.com/mobile-friendly-test
Ifølge siden bekræfter den, at min hjemmeside er optimeret til mobileenheder, og den derfor anses som værende mobil venlig. Dette er vigtigt, da største delen af webtrafik i dag tilgås over mobileenheder. Testen er derfor vigtig for at sikre en god SEO samt brugeroplevelse.
SSL certifikat og HTTPS-sikkerhed
Et vigtigt element i teknisk SEO er sikkerheden på din hjemmeside. Et SSL-certifikat sørger for, at forbindelsen mellem din hjemmeside og besøgerens browser er krypteret. Det betyder, at personlige oplysninger – som adgangskoder, e-mails eller betalingsdata – bliver sendt sikkert og ikke kan opsnappes af uvedkommende.
Når et website har et gyldigt SSL-certifikat, skifter webadressen fra http:// til https://, og du ser en lille hængelås i browserens adresselinje. Det viser brugeren, at siden er sikker – og Google belønner faktisk sikre hjemmesider med bedre placeringer i søgeresultaterne.
Et gyldigt SSL-certifikat er altså ikke kun et spørgsmål om sikkerhed, men også om troværdighed og synlighed. Uden det risikerer du, at besøgende mødes af advarsler som “Denne forbindelse er ikke sikker”, hvilket hurtigt kan få dem til at forlade siden.
Broken links
Et vigtigt tjek i teknisk SEO er at finde og rette broken links – altså links, der fører til sider, der ikke længere eksisterer (typisk en 404-fejl). Ødelagte links skaber en dårlig oplevelse for brugerne og kan samtidig få Google til at vurdere dit website som mindre troværdigt. Når man laver en scanning af sit site, kan man se, om der findes “døde” links både på siden og til siden.
Jeg har derfor brugt hjemmesiden https://ahrefs.com/broken-link-checker til at tjekke om der er nogle broken links på min hjemmeside.
I mit tilfælde viser testen, at der er 0 broken links, hvilket betyder, at alle interne og eksterne links fungerer korrekt.
At holde sine links opdaterede er en nem måde at forbedre både brugeroplevelsen og SEO-helheden – og det sender et signal til Google om, at siden er aktiv og vedligeholdt.
For at undgå det har jeg installeret Broken Link Checker, et WordPress-plugin, der automatisk scanner hjemmesiden for ødelagte links. Plugin’et giver besked, hvis et link ikke virker, så det hurtigt kan rettes eller fjernes.
SEO-venlige URL’er
SEO-venlige URL’er som smpmarketing.dk/projekter og smpmarketing.dk/kontakt gør det tydeligt for både søgemaskiner og besøgende, hvad siden handler om. De er nemme at læse, huske og dele – og de skaber mere tillid i søgeresultaterne, hvilket kan øge klikraten. Hold dine URL’er korte, beskrivende og på dansk, brug bindestreger-i-stedet-for-underscores, undgå specialtegn og unødige tal/parametre. Resultatet er bedre placeringer, mere kvalificeret trafik og større chance for konverteringer.
Side indeksering
Site-indeksering handler om, at Google kan finde og vise dine sider i søgeresultaterne. Når en side bliver indekseret, betyder det, at den er synlig for brugere, som søger efter indhold som dit.
For at indekseringen fungerer korrekt, skal funktionen være aktiveret i WordPress, så søgemaskiner får adgang til at læse hjemmesiden. Jeg har testet indekseringen af smpmarketing.dk ved at søge på site:smpmarketing.dk i Google – og resultatet viser, at siderne er korrekt indekseret og synlige online.
Det er et vigtigt skridt i teknisk SEO, fordi indeksering sikrer, at alt dit arbejde med indhold faktisk kan blive fundet.
Mobil

Computer

Loadtid/Sidens hastighed
Jeg har gennemgået hastigheden på smpmarketing.dk via Google PageSpeed Insights for både computer og mobil.
Google betragter sidehastighed som en rankingfaktor, så hurtigere sider har bedre forudsætninger for højere placeringer, lavere bounce og bedre konverteringer.
For at sikre en bedre loadtid/side hastighed har jeg implementeret 10Web Booster i WordPress. Løsningen komprimerer og konverterer billeder til letvægtsformater, men stadig bevarer kvaliteten. Dette reducerer den samlede sidelast og giver en mere gnidningsfri brugeroplevelse på tværs af enheder.
Jeg har testet hastigheden på smpmarketing.dk gennem Google PageSpeed Insights, hvor hjemmesiden opnår en effektivitetsscore på 98 på mobil. Det viser, at siden indlæses hurtigt og effektivt – selv på mobile enheder, hvor forbindelsen ofte kan variere.
Google har gjort sidehastighed til en vigtig rankingfaktor, hvilket betyder, at hurtigere sider har større sandsynlighed for at rangere højere i søgeresultaterne. En hurtig mobilside forbedrer både brugeroplevelsen og SEO-resultaterne, da brugerne bliver længere på siden og oplever færre afbrydelser.
Jeg har også testet hastigheden på smpmarketing.dk via Google PageSpeed Insights, hvor hjemmesiden opnår en effektivitetsscore på 100 på computer. Det viser, at siden er fuldt optimeret og indlæses ekstremt hurtigt uden unødvendige forsinkelser.
En høj score på desktop betyder, at hjemmesiden er teknisk velfungerende, og at elementer som billeder, filer og scripts er optimeret korrekt. Dette har stor betydning for både brugeroplevelse og søgemaskineoptimering, da hurtig indlæsningstid mindsker ventetid og øger sandsynligheden for, at besøgende bliver længere på siden.
Responsiv
En vigtig del af teknisk SEO og brugeroplevelse er, at hjemmesiden fungerer optimalt på alle enheder — uanset om brugeren besøger den fra en computer, tablet eller mobil. Derfor er smpmarketing.dk opbygget med et responsivt design, som automatisk tilpasser layout, tekst og billeder til skærmens størrelse.
Et responsivt website sikrer, at indholdet altid er let at læse og navigere i, uden at brugeren skal zoome eller scrolle unødvendigt. Det forbedrer ikke kun oplevelsen for den besøgende, men også sidens performance i søgemaskinerne, da Google prioriterer mobilvenlige og responsive hjemmesider højere i søgeresultaterne.
Jeg har testet siden på både computer og mobil for at sikre, at designet fungerer på tværs af platforme, og at alle elementer justerer sig automatisk efter skærmstørrelsen. Resultatet er en ensartet og professionel oplevelse – uanset enhed.
UX og bounce rate
UX står for User Experience og handler om, hvor brugervenlig min hjemmeside er. Det består af flere elementer som loadtid, om menuen er tydelig, og om indholdet generelt er nemt for brugeren at læse – både på computer og mobil. For brugerne er det vigtigt, at der fra start, undervejs og til de forlader siden, er gode forhold at “færdes” i online.
En god UX kan resultere i en lavere bounce rate. Bounce rate betyder andelen af brugere, som forlader hjemmesiden uden at klikke videre. En høj bounce rate kan være et tegn på dårlig UX, manglende relevans i indholdet eller tekniske problemer.
Derfor er det vigtigt, at jeg i min tekniske SEO har arbejdet med blandt andet hastighed, mobilvenlighed, responsivt design og en klar menusstruktur, så brugerne får en god oplevelse og har lyst til at blive længere på siden.
