Podcast

Personlig branding og Linkedin

Podcast – Trends inden for digital markedsføring

I mit valgfag Hands-On Digital Markedsføring har jeg arbejdet med at producere en podcast. Formålet var at lære, hvordan lydmediet kan bruges som et professionelt værktøj til formidling og branding. I forløbet har jeg arbejdet med hele processen: idéudvikling, målgruppevalg, optagelse, redigering og udgivelse. Målet var at skabe en podcast, der passer til målgruppen og giver værdi for lytteren. Projektet har givet mig praktisk erfaring med, hvordan podcasting kan bruges som en moderne og engagerende form for digital kommunikation.

Til dette projekt har jeg samarbejdet med mine medstuderende. Sammen har vi lavet en podcast om personlig branding og LinkedIn.

I podcasten taler vi blandt andet om:

  • Hvad personlig branding er, og hvorfor det er vigtigt på LinkedIn

  • Hvordan man virker professionel og seriøs på platformen

  • Hvordan aktive opslag skaber troværdighed

  • Hvorfor personlige profiler ofte klarer sig bedre end virksomhedsprofiler

  • Hvordan man bliver mere aktiv på LinkedIn, fx ved at poste flere gange om ugen

  • Hvilke typer opslag man kan dele, som fx behind the scenes og daglige erfaringer

  • Hvordan storytelling gør indhold mere relaterbart

  • Eksempler på, hvad man kan poste i løbet af en uge

  • En afsluttende CTA, hvor vi opfordrer lytteren til at følge os og høre næste afsnit

Lytteren får indsigt i, hvorfor en personlig profil ofte performer bedre end en virksomhedsprofil, og hvordan man kan skabe opslag, som folk faktisk gider at læse. Vi taler også om, hvad LinkedIns algoritme belønner lige nu.

Hvis du vil styrke din troværdighed, opbygge et stærkere personligt brand og blive mere aktiv online, er denne episode lavet til dig.

Lyt med – og tag første skridt mod en stærkere tilstedeværelse på LinkedIn.

img 1219

Processen bag

I arbejdet med podcasten valgte vi emnet personlig branding og LinkedIn, som vi tidligere har arbejdet med i undervisningen. 

Herefter tilpassede vi indholdet til vores persona, så podcasten rammer den målgruppe, vi ønsker at nå. Dette er nemlig relevant for dem, der ønsker en stærkere online tilstedeværelse.

 

Vi brugte lagkagemodellen til at planlægge strukturen og skrev et manuskript, der hjalp os med at skabe en klar og sammenhængende episode. Podcasten blev optaget og redigeret i Audacity, hvor vi justerede lyd og fjernede støj. Til musik og lydeffekter brugte vi gratis lydfiler fra Pixabay.

Podcasten har vi optaget i podcast studiet, som befinder sig på Zealand i Roskilde. 

 

img 1223

Interesseret i vores podcast?

Synes du det lyder spændende? Vil du også gerne styrke din personlige branding og øge din synlighed online? Så kan du få en lille forsmag for vores podcast lige her 

Tag handling nu – og bliv mere synlig online!

Lyt til vores podcast her!

Besøg også mine medstuderendes projekter

Scroll to Top